I lørdags fik vi mulighed for at deltage i noget som jeg har set frem til længe…den traditionsrige Þorrablót fest som blev afholdt af Betwares personaleforening. Denne afholdes i måneden ‘Þorri’ der efter en gammel islandsk kalender løber fra sidst i januar til sidst i februar. I gamle dage var denne tid på året kendetegnet ved at der ikke var særligt meget mad tilbage og det som man endnu var i besiddelse af syrnet eller på anden måde ‘konserveret’ så det kunne holde sig. (Tak til Thossi som har produceret menusedlen)
En gang i sidste århundrede besluttede en folk islandske studerende i Danmark så at genoplive denne spise, og derved gøre noget man nok primært gjorde af nød…til noget man gjorde for fornøjelsens skyld.
Umiddelbart fristes man til at tro at man absolut heller ikke havde gemt de bedste stykker kød til sidst…for det er nogle lidt løjerlige ting man putter på tallerkenen.
En typisk Þorrablót indeholder gerne følgende:
- Rådden haj (Hákarl), som man gravede ned og lod gå tilpas meget i forfald til at ammoniaksyren i kødet blev nedbrudt og kødet dermed gjort spiseligt.
- Halve fårehoveder (Svið), kogte fårehoveder…med tænder, tunge, øjne og hvad der nu ellers hører med.
- Vædder testikler (Súrsaðir hrútspungar), syrnede, og sammenpresset i en blok som er skåret i skiver.
- Blodpølse (Súrsaðir hrútspungar)
- Leverpølse (Lifrarpylsa)
- Tørret fisk (Harðfiskur) ad libitum
- Røget lammekød (Hangikjöt)
Derudover findes der en række retter som minder om sylte, samt traditionelt fladbrød og sødt rugbrød.
Vi havde fået afsat Carl hos en kollegas familie som var så søde at ville tage sig af ham imens vi slog os løs. Så Carl brugte aftenen på Wii med deres tre børn og kommunikation via Google Translate samt fingersprog:-)
Jeg skylder at sige at jeg endnu ikke har nævnt en ganske essentiel del af dette måltid…nemlig Brennivín som gør at det hele kan tvinges ned. Da jeg skulle køre senere på aftenen var jeg dog begrænset af at kunne indtage kun et enkelt af glas af denne drik, fordelen var dog at det gav en helt naturlig årsag til ikke at spise mere end højst nødvendigt at de fremsatte retter.
Alt i alt en god aften og vi lever endnu.
Nu nærmer vi os snart halvvejen i vores ophold her på Island. Min småsentimentale tendenser kan derfor allerede nu bryde ud i lys lue og begynde at være en smule vemodig over at skulle afsted igen.
Det skyldes ikke at der mangler noget at glæde sig til i Danmark, for vi savner både familie, venner, klyngen samt alle de der småting som gør at man har en reel hverdag. Alligevel er der noget tillokkende med en tilværelse hvor man slipper for at forholde sig til alt for meget, hvor man ikke behøver at skulle stå tidligt op og haste i skole eller på arbejde. Eller hvor aftenerne og weekenderne er nærmest helt fritstillet.
Nå…pointen med denne post var egentligt at fortælle lidt om vores møder med andre danskere her på Island. Vi har tidligere beskrevet at vi er fået kontakt til en dansk far(Martin) og hans søn som er jævnaldrende med Carl via en dansk/nordisk forening her i Reykjavik.
I lørdags var Carl så til opstart i Danskklubben, som er et ugentligt møde for børn i 6-10 års alderen som der har et eller andet forhold til Danmark. Der endte med at være 27 børn til stede, hvilket var så mange der er måtte en udsendt medarbejder i byen efter ekstra blyanter til de opgaver der blev uddelt. Ud over at ungerne bare skal hygge sig med hinanden, vil de også modtage en let omgang danskundervisning af en flink islandsk lærerinde som har boet en del år i Viborg. Så der er en ren win-win situation 
I aftes var vi blevet inviteret hjem til Martin sammen med en del af hans danske omgangskreds. Således mødte vi nu også blandt andet et venligt geolog ægtepar som har boet en god håndfuld år på Island. De var leveringsdygtige i mange spændende facts om lava og andre islandske spidsfindigheder. Hannah skal nok mødes med den kvindelige del af parret sammen med dennes mødregruppe i løbet af ugen.
Det virker til at Carl har været rigtig glad for at have lidt omgang med andre jævnaldrende, så det er dejligt at vi i de sidste 2 måneder kan få motioneret hans sociale sider lidt igen.
