Rotten Food Fest

I lørdags fik vi mulighed for at deltage i noget som jeg har set frem til længe…den traditionsrige Þorrablót fest som blev afholdt af Betwares personaleforening. Denne afholdes i måneden ‘Þorri’ der efter en gammel islandsk kalender løber fra sidst i januar til sidst i februar. I gamle dage var denne tid på året kendetegnet ved at der ikke var særligt meget mad tilbage og det som man endnu var i besiddelse af syrnet eller på anden måde ‘konserveret’ så det kunne holde sig. (Tak til Thossi som har produceret menusedlen)

En gang i sidste århundrede besluttede en folk islandske studerende i Danmark så at genoplive denne spise, og derved gøre noget man nok primært gjorde af nød…til noget man gjorde for fornøjelsens skyld.

Umiddelbart fristes man til at tro at man absolut heller ikke havde gemt de bedste stykker kød til sidst…for det er nogle lidt løjerlige ting man putter på tallerkenen.
En typisk Þorrablót indeholder gerne følgende:

• Rådden haj (Hákarl), som man gravede ned og lod gå tilpas meget i forfald til at ammoniaksyren i kødet blev nedbrudt og kødet dermed gjort spiseligt.
• Halve fårehoveder (Svið), kogte fårehoveder…med tænder, tunge, øjne og hvad der nu ellers hører med.
• Vædder testikler (Súrsaðir hrútspungar), syrnede, og sammenpresset i en blok som er skåret i skiver.
• Blodpølse (Súrsaðir hrútspungar)
• Leverpølse (Lifrarpylsa)
• Tørret fisk (Harðfiskur) ad libitum
• Røget lammekød (Hangikjöt)

Derudover findes der en række retter som minder om sylte, samt traditionelt fladbrød og sødt rugbrød.

Vi havde fået afsat Carl hos en kollegas familie som var så søde at ville tage sig af ham imens vi slog os løs. Så Carl brugte aftenen på Wii med deres tre børn og kommunikation via Google Translate samt fingersprog:-)

Jeg skylder at sige at jeg endnu ikke har nævnt en ganske essentiel del af dette måltid…nemlig Brennivín som gør at det hele kan tvinges ned. Da jeg skulle køre senere på aftenen var jeg dog begrænset af at kunne indtage kun et enkelt af glas af denne drik, fordelen var dog at det gav en helt naturlig årsag til ikke at spise mere end højst nødvendigt at de fremsatte retter.

Alt i alt en god aften og vi lever endnu.