Golden Circle, first lap.

Billeder fra turen kan ses under ‘Fotos’ i Golden Circle sættet.

I dag (lørdag d. 15/1) drog vi for alvor ud på vores første udflugt. Ikke så langt fra Reykjavik ligger en gruppe yndede udflugtsmål. Det drejer sig om Thingvellir, Geysir, Gullfoss og en del andet. Fordi turen kan udformes som en ‘cirkel’, kaldes den også for ‘The Golden Circle’. Vi kommer sikkert til at køre den et par gange imens vi er heroppe (og den er det også værd) men vi tænkte at det nok var meget smart at få lidt øvelse i udflugter i dette store og lettere uoverskuelige land.

Med os i Peugeot’en havde vi Ahmad som er en af mine kollegaer i det hersens EU projekt. Det er Ahmad’s første gang på Island, så det virkede oplagt at vi begav os ud på turen sammen. Ahmad havde medbragt sin gode guidebog og en termokande med kaffe, så stemningen var høj.

Med afhentning af Ahmad kl. 10 på Laugavegur, kunne vi være ved Thingvellir omkring kl. 11. Udover at være en meget smuk sø, er Thingvellir også kendt for at være stedet hvor at islændinge afholdt deres Alting møder i svundne tider. Et andet meget distinkt kendetegn ved området er at det er delt op med en halvdel på hver kontinental sokkel. Altså glider det stille og roligt fra hinanden, dette udmønter sig i nogle meget interessante klippeformationer.

Næste stop på ruten var Geysir området som ligger godt 50 km. fra Thingvellir. Landskabet varierer en del mellem øde og bjergrigt, til beboet og en høj densitet af heste. Carl fik video filmet lidt af landskabet som I kan se her.

‘Geysir’ er den geyser(…) som har lagt navn til dette fænomen verden over. Altså at vand siver ned til magma, opvarmes og det tryk der opbygges resulterer i en vand/damp stråle af impornerende propertioner. Geysir selv har vist ikke været aktiv de sidste 60 år, men kan eftersigende pirres med 40 kg sæbe hvis man er tilstrækkelig vigtig. Ganske få meter fra Geysir, ligger Strokkur som er en noget mindre geyser der springer op i godt 30 meters højde. Dette gør den tilgengæld meget hyppigt med blot 5-6 minutters mellemrum. Området var kendetegnet ved en lugt af rådne æg, mange turister, masser af damp og så et utroligt flot spektrum af farver mellem jord og himmel. Ahmad fik dog den geotermiske kærlighed at føle da han ville skylle sine kondisko…og konstatede at vandet var små 80 grader varmt…efter at det var trængt godt ind i sokkerne.

Vi spiste vores medbragte med i bilen, og kørte så de sidste 8 km. op til Gullfoss vandfaldet. Det er også omtrendt så langt vi kan komme ind i landet med vores små sølle dæk da vejene herefter bliver til grusveje.

Der er muligt at komme (foruroligende) tæt på vandfaldet. Det meste i den umiddelbare nærhed er pakket ind i et godt lag is, så det gør færdsel på vej fra parkeringspladsen til vandfaldet og ikke mindst selve klipperne lige over vandfaldet til en ganske intens oplevelse. Gullfoss er et produkt af floden Hvitá, og med et fald på godt 30 meter ser det todelte vandfald ud til at forsvinde ned i jorden.

Vi fik stavret os ned til vandfaldet og blev overvældet af den ærefrygt indgydende følelse det er at stå så få meget fra iskoldt vand der drøner forbi med over 100 kubikmeter i sekundet. Ingen af os røg heldigvis i, selvom jeg havde en lille knude i maven over Carl der selvfølgeligt gik til kanten og generelt ikke så ud til at være bekymret over muligheden for at skvatte ned af klipperne.

Hjemturen foregik ad sydruten via Selfoss og vi ankom tilbage til Reykjavik ved 17 tiden. Altså alt i alt en tur på 7 timer, godt 250 km og en enorm bunke indtryk fra en virkeligt impornerende natur.