Skip to content

Afgang

2011 January 5
tags: , ,
by thomas

Så blev køleskabet tømt, fryseren frakoblet (den var alligevel brændt af), kufferterne pakket, bilen afleveret hos shipping firmaet, husnøgler overdraget, pillepas, forsikringspapirer, nemid og skolemateriale. Det føles lidt som om vores 4 måneders ophold reelt set har krævet 5 måneders forberedelse.

Carl er ikke til at styre på 10 tønder land, det er rart at se at han indtil videre bare glæder sig helt vildt til at komme afsted. Hans to mål for Islandsturen er at spise hvalbøf og bade i varme kilder. Begge burde være inden for opnåelig rækkevidde.

Det er rart at blive sendt afsted med masser af ønsker om at folk gerne ser os vende tilbage igen :-) Og med denne blog håber jeg at vi kan inddrage jer en smule i de oplevelser som forhåbentligt ligger forude. Hannah har sågar talt om at hun vil genoptage sin Facebook karriere.

Mit pt. største ønske er at den lovede ‘mini-snestorm’ som skulle ramme landet i morgen tidlig, ikke kommer til at give os noget bøvl.

Bekymringer er der normalt nok af.

3 Responses leave one →
  1. January 5, 2011

    Kære Hannah, Thomas og Carl! Vi vil savne jer men ønsker jer nogle henrivende måneder i Island!

  2. Claus Tøndering permalink
    January 5, 2011

    Rigtig god tur! Vi tænker på jer.

    /Claus

  3. January 6, 2011

    Kære venner

    Rigtig, rigtig god tur. Vi vil følge med her på bloggen.

    Gud velsigne og bevare Jer!

    Kh Christian & Co

Leave a Reply

Note: You can use basic XHTML in your comments. Your email address will never be published.

Subscribe to this comment feed via RSS