Det skyldes ikke at der mangler noget at glæde sig til i Danmark, for vi savner både familie, venner, klyngen samt alle de der småting som gør at man har en reel hverdag. Alligevel er der noget tillokkende med en tilværelse hvor man slipper for at forholde sig til alt for meget, hvor man ikke behøver at skulle stå tidligt op og haste i skole eller på arbejde. Eller hvor aftenerne og weekenderne er nærmest helt fritstillet.

Nå…pointen med denne post var egentligt at fortælle lidt om vores møder med andre danskere her på Island. Vi har tidligere beskrevet at vi er fået kontakt til en dansk far(Martin) og hans søn som er jævnaldrende med Carl via en dansk/nordisk forening her i Reykjavik.

I lørdags var Carl så til opstart i Danskklubben, som er et ugentligt møde for børn i 6-10 års alderen som der har et eller andet forhold til Danmark. Der endte med at være 27 børn til stede, hvilket var så mange der er måtte en udsendt medarbejder i byen efter ekstra blyanter til de opgaver der blev uddelt. Ud over at ungerne bare skal hygge sig med hinanden, vil de også modtage en let omgang danskundervisning af en flink islandsk lærerinde som har boet en del år i Viborg. Så der er en ren win-win situation

I aftes var vi blevet inviteret hjem til Martin sammen med en del af hans danske omgangskreds. Således mødte vi nu også blandt andet et venligt geolog ægtepar som har boet en god håndfuld år på Island. De var leveringsdygtige i mange spændende facts om lava og andre islandske spidsfindigheder. Hannah skal nok mødes med den kvindelige del af parret sammen med dennes mødregruppe i løbet af ugen.

Det virker til at Carl har været rigtig glad for at have lidt omgang med andre jævnaldrende, så det er dejligt at vi i de sidste 2 måneder kan få motioneret hans sociale sider lidt igen.